KajakPiloternes instruktører
Vores instruktører er dygtige og engagerede, og brænder for havkajak og undervisning samt alt det sjove, der følger med. De holder deres tekniske og sikkerhedsmæssige færdigheder ved lige og udvikler deres pædagogiske og didaktiske kompetencer f.eks. ved at deltage i videregående kurser, havkajaksymposier i ind- og udland, selvtræning og Kajakhotellets egen instruktørtræning.
|
Ane
Livet ved og på havet er noget ganske særligt. Et liv, jeg altid har drømt om at leve. Den drøm, blev realiseret i 2006, da jeg snublede over Kajakhotellet og begyndte at ro kajak. Det har været så god en oplevelse, at jeg bare må dele den. Derfor tog jeg instruktøreksamen sidste efterår. På Kajakhotellet vil jeg primært være at finde på intro og begynderkurserne. - lige der, hvor drømmen om kajakken og livet på vandet begynder. Og fortsætter. For kajak er meget mere end en solskinstur i lagunen. Der er turene, rejserne, rullene, teknikken, udstyret, foskajak, havkajak, turkajak, byg selv kajak, sikkerhed, samvær, venner og meget meget mere. Det er nemt at komme igang med at ro kajak og alligevel er der udfordringer nok i kajakroning til et helt livs udfoldelse
|
 |
Mød instruktørerne